Labradorens store familie
De fleste af os kan genkende en labrador, når den er sort eller chokoladebrun, men der er mange, som er i tvivl, når de ser en lys labrador eller en golden retriver. Det er nu let nok at se forskel, for labradoren vil altid være kortpelset, mens golden retriveren er langpelset.
Men de, som ikke kan se forskel, er lovlig undskyldt, for det er nemlig en stor familie, som labradoren er medlem af. Det er retriever-familien, og den er også stor. Alle retrievere er i familie med labradoren, og de har en masse karaktertræk og fysiske karakteristika, som de deler.
Et af de meget stærke træk, som går igen i retriverfamilien er, at det er hunde, som har svømmehud mellem tæerne, og det er så stærkt et træk hos racerne, at de blandingshunde, som har retriever i sig, også vil have svømmehud mellem tæerne.
Den store familie
Til de, som ikke ved hvem der ellers er i retriever-familien er, så er det udover golden retriever også hunde som flatcoated retrievere, curlycoat retriever, cheasepeakbay retriever, som der ikke er mange, der kender, og så er der til sidst den race, som statsminister Lars Løkke har, nemlig nova scotia tolling duck retriever, der kort og godt er kendt som en toller. En lille retriever, som bliver brugt til at springe fra isflage til isflage og hente det fuglevildt, der bliver skudt.
Kendetegnende for alle retrieverne er, at de er tålmodige, venlige og som labradoren næsten altid er i godt humør. De er generelt også rigtig gode med andre dyr, børn og er rigtig god til at lege i timevis med netop børn, hvis børnene ønsker det. Det er også hunde, der hitter på nye ting, når de leger, og det er altid en oplevelse at se, hvad de finder på, især når de er sammen med børn.
Hele den store retriever-familie har også det til fælles, at de er gode arbejdshunde, og de arbejder alle som jagthunde, servicehunde for handicappede, og de er rigtig dygtige til at arbejde som schweizhunde, hvor de sammen med ejeren er med til at finde det vildt, som enten er ramt af biler, eller som er blevet anskudt af jægere.
Retrieverne bliver også brugt som hjælpehunde til handicappede, så de adskiller sig ikke fra labradoren. Det er næsten kun de fysiske forskelle, som skiller dem ad. Der er forskellige typer af pels fra de korthårede, som eksempelvis labradoren over en hund med en krøllet pels som curlycoaten til den langpelsede som flatcoated og nova scotia duck tolling retriver.
Labradoren vil dog altid være labradoren, og den kompakte hund med det milde og dejlige sind vinder hver eneste dag menneskehjerter over hele verden. Den bliver hos mange en uvurderlig del af familien, og mange, som får en labrador som familiemedlem, kommer aldrig til at få sig en anden race igen.
Det er en hund, der kan det hele. Det ene øjeblik hygger I sammen eller går tur, det andet øjeblik er den på arbejde. Den er nem at træne, og lærer den et erhverv, så synes den, at det er lige så sjovt at arbejde, som du gør. Det, at den er så let at arbejde med, gør den endnu mere populær, for det kræver ikke meget at få den helt perfekte hund, når du vælger en labrador.