Labradorens historie

Når man taler om de gamle hunderacer, forsvinder deres ophav ofte lidt i tågerne, men med labradoren ved man faktisk en del om dens oprindelse. Den er fremavlet på halvøen Labrador i det nuværende Canada, og der er en stamfader, som er newfoundlænderen. Derefter er der krydset en retriever eller to ind, og ud af det kom den hund, som vi i dag kender – eller i hvert fald labradorens grundform. Den var avlet ud fra de lokale jagthunde og blandet med forskellige kendte racer, og den endte med en nogenlunde ensformig race, som kunne arbejde både på land og til vands.

Labradoren er kun lidt over 100 år gammel, så sammenlignet med nogle af de hunderacer, som er tæt på 500 år gamle, er den kun en vårhare. Men på popularitetsskalaen, er den en af de helt store – og en hund, som hurtigt har vundet alles hjerter.

Den fik navn og hjem

Navnet labrador fik den dog først, da den kom til England, for tidligere var den kun at finde på og omkring Labrador, hvor den ikke havde noget egentligt racenavn.

Labradoren er avlet til at kunne arbejde sammen med fiskerne og jægerne og sikre, at de fik deres fangst med hjem, og en af dens store forcer var, at den kunne arbejde utrætteligt i vand, også selvom temperaturerne nogle gange kunne være ubehagelige.

Labradoren har de lokale hunde fra området krydset ind, og mange af dem har haft en krave, som er hvid, og derfor finder du i dag mange labrador, som har hvide aftegninger på brystet. Der er ikke tvivl, om at det er en arv fra de lokale st. johns water hunde. Hunde som var specielt egnede til at arbejde i vand sammen med jægere og fiskere.

Labradoren kom til England, efter at en engelsk adelig på en rejse til det nuværende Canada havde oplevet labradorhunden arbejde. Derefter kom hunden til England, og der startede man et meget målrettet avlsarbejde for at bringe de egenskaber frem, man ønskede racen skulle have både mentalt og fysisk.

Labradoren blev derefter sammen Corgi en favorit blandt den engelske adel, som pludselig havde fået en hund, der gjorde sig godt til jagt både på vand og på land, og der gik ikke længe, før den begyndte at sprede sig ud over resten af Europa. Også her blev den hurtigt en favorit blandt jægere, fordi det var en hund, som var let at træne, og som var udholdende, når der skulle jages vildt.

Labradoren har i dag stadig den samme iver for at apportere ved jagt, og det er er en skattet og yndet hund i jægerkredes, men den er som familiehund lige så elsket. Selvom det er en hund, der gerne vil ud og arbejde, er den lige så glad for at ligge i sofaen og sove sammen med sin flok, for det er en hund med “will to please”, og den er ikke besværlig, hvad angår pelspleje.

Det er måske også derfor, at der er mange som vælger en labrador som deres første hund.

Næsten fra starten af har labradoren været en favorit og den er ikke blevet mindre populær med tiden. I Danmark er den så populær, at den i de senere år kun er overgået af schæferen og golden retriveren på listen over de mest populære hunde hos danskerne.